Om vores kattepension i Sengeløse i Midtsjælland

Vores lille hyggelige kattepension ligger i Sengeløse i dejlige naturskønne omgivelser 20 minutters kørsel fra København.

Vores kattepension ligger i forlængelse af min egen bolig, hvor jeg bor med min mand og to børn, og er en lille hyggelig kattepension med plads til 21 katte indendørs, og plads til 14 katte udendørs.

Alle kattenes værelser er med fuld lofthøjde, og indrettet med udkigshylder, kradsetræer, sovekasser med wetbed tæpper, delvis gulvtæppe og naturligvis skåle og kattebakker.

Begge stalde i vores kattepension er nyindrettet, og fremtræder i sin helhed lyse og indbydende. Kattenes stalde er monteret med klimaanlæg og ventilation, som giver et rart indeklima. De er opvarmet til 18-20 grader, så dine katte har det varmt og dejligt.

Du kan derfor med god samvittighed sende din kat på ferie i vores hyggelige kattepension i Sengeløse tæt på København.

Booking